Med henblik på at fremme elevernes faglige og geografiske mobilitet, kan der gives tilskud til at dække elevens udgifter i forbindelse med praktikpladssøgning uden for elevens geografiske område, hvor der er ledige praktikpladser.
Den mobilitetsfremmende ydelse gives til praktikpladssøgning inden for erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og landbrugets grunduddannelse. Eksempelvis kan en elev, der ikke kan få en praktikplads inden for serviceuddannelserne i lokalområdet, modtage tilskud til at søge en ledig praktikplads inden for social- og sundhedsuddannelserne uden for lokalområdet.
Der gives mobilitetsfremmende ydelse til praktikpladssøgning i Danmark. AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) betaler:
rejseudgifter i forbindelse med ansættelsessamtalen. Transporttiden frem og tilbage skal sammenlagt være mindst 2½ time. Arbejdsgiverens skriftlige indkaldelse til samtalen sendes sammen med billetten til tog eller bus – billigste takst, til AER
udgifter til rejse og flytning. Eleven kan vælge enten selv at flytter sine møbler eller vælger det billigste af to tilbud fra et flyttefirma
udgifter til dobbelt husførelse, hvis eleven må flytte i forbindelse med sit praktikophold, og familien må blive i den nuværende bolig
i helt særlige tilfælde hjælp til f.eks. indskud til en lejlighed. I den situation skal eleven skrive en ansøgning direkte til AER