Forside
Trindelte erhvervsuddannelser
Eud+
Korte erhvervsuddannelser
Individuelle erhvervsuddannelser
Adgangsbegrænsning på enkelte uddannelser
Flere måder at lave uddannelses- aftaler på
Praktikpladser søges på nettet
Supplerende undervisning efter grundforløbet
Mobilitetsfremmende ydelse
Relevante links

Eud+


Fra 1. januar indføres eud+. Det er et tilbud til elever, der har gennemført første trin i en trindelt erhvervsuddannelse, om at gennemføre den fulde uddannelse uden uddannelsesaftale. For at blive optaget i en eud+, skal eleven

  • være under 25 år (for elever på 25 år og derover se nedenfor under gvu)
  • have gennemført det foregående trin i den pågældende erhvervsuddannelse
  • have mindst 6 måneders lønnet relevant beskæftigelse på grundlag af det foregående trin

Eud+ gennemføres uden uddannelsesaftale og udbydes af de skoler, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Skolen foretager en kompetenceafklaring og udarbejder en uddannelsesplan. Den kan indeholde:

  • obligatoriske fag fra uddannelsen
  • AMU eller enkeltfag, inden for planens mål
  • intensiv værkstedstræning på skolen (max. 1 måned)
  • intensiv værkstedstræning i virksomhed (max. 1 måned)
  • praktisk arbejde på arbejdsplads
  • svendeprøve eller anden afsluttende prøve

Eleven modtager VEU-godtgørelse under skoleundervisning. P.t. udgør den 3.115 kr. pr. uge svarende til den maksimale dagpengesats (pr. oktober 2004).

 

Læs mere om VEU-godtgørelse

 

Gvu (grunduddannelse for voksne)

Voksne, der

  • er 25 år eller derover
  • har mindst 2 års relevant erhvervserfaring
  • har relevante forudsætninger svarende til grundskolens afgangsprøve

kan gennemføre en erhvervsuddannelsen via en gvu.

 

En gvu har samme mål og niveau, som den tilsvarende erhvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis og giver ret til samme betegnelse som den tilsvarende erhvervsuddannelse. Skolen foretager kompetenceafklaring og udarbejder en uddannelsesplan. Der skal ikke indgås uddannelsesaftale, og uddannelsen gennemføres som regel i korte forløb. Det samlede uddannelsesforløb skal være afsluttet inden for en tidsramme på 6 år.

 

Eleven eller virksomheden modtager VEU-godtgørelse efter gældende regler under skoleundervisningen. P.t. udgør godtgørelsen 3.115 kr. pr. uge svarende til den maksimale dagpengesats (pr. oktober 2004).

 

Læs mere om VEU-godtgørelse

 

Læs mere om gvu

 



Undervisningsministeriets logo

Kontakt Emner A-Å Index English